Lakerede Aarhus-langbænke lavet i foråret 2021.
Dybvad er indrettet med en række markante røde bænke. Bænkene tager alle udgangspunkt i den klassiske Aarhusbænk, men er videreudviklet som bla. hjørnebænk, højbænk og gyngebænk – alle beklædt med rødmalet lærketræ. Mest markant er den store røde cirkelformede Aarhusbænk med imponerende 16 meter i diameter og ca. 40 løbende meter bænk, som omkredser en nyanlagt legeplads.
”Med sin store cirkulære form har bænken skabt et helt særligt rum i parken. Bænken er placeret omkring en legeplads for de mindste børn. Med ældrecenter som nærmeste nabo har det været formålet, at man kan mødes på tværs af generationer til gavn for alle” siger Marie Staal, arkitekt i Frederikshavn Kommune.
De røde Århusbænke er iøjnefaldende, og er med til at skabe rum for ophold og fællesskab i byen. Deres placering i byen er med til at understøtte nye bevægelser og forbindelser i byen, og skaber mere fokus på byens naturskønne områder og unikke historie.
For at understøtte en positiv byudvikling i Dybvad er der igangsat en områdefornyelse, som forløber over 5 år. Arbejdet er et tæt samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og byens borgere.
Læs mere om Aarhus-serien nedenfor.