Forside / Produkter / Belysning / Pullertlamper / ORTO
ORTO pullertlampe er en dekorativ og robust lampe med et markant kvadratisk design, udviklet til miljøer hvor høj modstandsdygtighed og driftssikkerhed er afgørende. Det solide formsprog kombineret med den vandalsikre konstruktion gør lampen særligt velegnet til offentlige områder og udsatte miljøer. Lampen giver et funktionelt og behageligt lys, der bidrager til trygge omgivelser i både byrum og fællesarealer.
Pullertlampen er udført i varmgalvaniseret stål med skruer og møtrikker i rustfrit stål og kan desuden leveres med elektrostatisk pulverlakeret mat struktur. Der ydes 10 års garanti mod rustgennemtæring på de varmgalvaniserede dele. Den kraftige konstruktion uden synlige skruer giver høj beskyttelse mod vandalisme og hærværk.
ORTO leveres som standard til påboltning, og der kan tilkøbes fundament til nedgravning efter behov. Lampen egner sig særligt godt til boligforeninger, maritime miljøer, bytorve og andre offentlige områder med høje krav til holdbarhed.
Bemærk at ORTO fås i versioner med lysudfald til én eller to sider: ORTO1 og ORTO2.
