Forside / Produkter / Affaldshåndtering / Affaldsbeholdere / URB-GIGA
Robust affaldsbeholder til affaldssortering i stor skala.
Fås med buet eller flad top
URB-GIGA kan leveres med enten buet top (URB-O) eller flad top (URB-F), så affaldsbeholderen kan tilpasses omgivelsernes arkitektur og designprofil.
Affaldssortering i fire fraktioner
URB-GIGA er udviklet til effektiv affaldssortering og er som standard opdelt i fire separate fraktioner. Hver fraktion har eget indkast og giver mulighed for overskuelig og brugervenlig kildesortering i byrum, parker, trafikknudepunkter og andre områder med stor affaldsmængde.
Indkast og funktionalitet
Affaldsbeholderen kan leveres med tydelig fraktionsinddeling og mærkning, som gør det nemt for brugerne at sortere affald korrekt. Den robuste konstruktion og de store kapaciteter reducerer behovet for hyppig tømning.
Pantholder til flasker og dåser
For URB-GIGA er det muligt at tilkøbe en pantholder til placering af tomme pantflasker og -dåser.
Materialer og overfladebehandling
URB-GIGA er fremstillet i kraftigt varmgalvaniseret stål og konstrueret til intensiv brug i offentlige miljøer. Affaldsbeholderen kan pulverlakeres i en valgfri RAL-farve. Pulverlakerede affaldsbeholdere er altid først varmgalvaniserede for at sikre maksimal holdbarhed, også hvis lakken beskadiges.
URB-GIGA kan alternativt leveres i cortenstål, hvis der ønskes et rustpatineret udtryk.
Tilpasning til funktion og designprofil
Affaldsbeholderen kan tilpasses med byvåben, tekst, piktogrammer eller mønstre, så den understøtter områdets visuelle identitet.
URB-GIGA kan udstyres med beslag til montering af en fuldmeldersensor.
G9 Komforttømning
URB-GIGA er designet med G9 Komforttømning, som sikrer en ergonomisk og effektiv tømningsproces. Løsningen minimerer tunge løft og giver driftspersonalet gode arbejdsforhold ved håndtering af affaldsposerne.
Som standard er URB-GIGA udstyret med smæklås og tilhørende Ø-nøgle.
Robust affaldsbeholder med lang levetid
URB-GIGA er udviklet til områder med høje belastninger og store affaldsmængder. Den kraftige konstruktion og korrosionsbeskyttende overfladebehandling sikrer lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Skulle uheldet være ude, kan der altid rekvireres reservedele, og affaldsbeholderen kan omlakeres efter mange års brug.
URB-GIGA kan fastboltes til underlag eller monteres på nedstøbningsbeslag.
En naturlig forlængelse af URB-serien
URB-GIGA er udviklet som den største model i URB-serien og supplerer de eksisterende størrelser MINI, MIDI, MAXI og MEGA for både URB-O og URB-F modellerne. Dermed kan der skabes en ensartet designlinje på tværs af projekter med forskellige kapacitetsbehov.
