Robuste affaldsløsninger til et maritimt bymiljø.
Aarhus Ø er i rivende udvikling og et stort tilløbsstykke med de imponerende bygninger, marina og restauranter. Flere og flere flytter til og det kræver øget fokus på håndtering af affald.
G9 har gennem en årrække har haft glæden af at levere forskellige affaldsbeholdere til området. Grundet vores gennemgående designlinje, er der sikret et ensartet visuelt udtryk for hele området.
Vores højkapacitetsmodel URB-F MEGA har også fundet vej til området samt marinaen, som er et yndet sted for lange gåture. Vi synes selv at den passer godt ind i de flotte maritime omgivelser med højt til loftet. Med MEGA modellen har man som standard mulighed for to affaldsfraktioner eller opsamling af restaffald i to poser med en totalkapacitet på 210 L. Dette gør den oplagt til områder med stort publikumstryk og holder samtidig døren åben for affaldssortering på et senere tidspunkt. En anden årsag til valget af URB-F til den nye kystnære bydel er, at modellen som standard er udstyret med integreret fugleværn.