Søg

Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune

Leverancer til byfornyelse fra 2017-2022

En by under forandring…

At Søndervig i Ringkøbing-Skjern Kommune tiltrækker mange mennesker kan ikke overraske nogen: et brusende Vesterhav, bakkede klitter, attraktive handelsgader og et dejligt byliv.

I 2017 skulle Badevej opgraderes og vi leverede en 43 meter lang, væghængt Aarhusbænk og 7 stk. URB-A affaldsbeholdere i corten. Begge produkter kan klare den barske natur ved Vesterhavet, og falder flot og naturligt ind i miljøet.

I 2020 blev forskønnelsen af Lodbergsvej sat i gang. Man ville skabe en roligere handelsgade med mere plads til fodgængerne og mulighed for at skabe byrum ud for gadens butikker til ophold, udeservering og vareudstilling. Derfor ensrettede man gaden. Til det projekt blev det besluttet at lakere stålet på bænke og affaldsbeholdere i farven Mars SX350F, som ligner corten. En super fin farve, der spiller godt op imod det patinerede træ, og samtidig binder det nye udeinventar sammen med højbedene i cortenstål og de tidligere opsatte affaldsbeholdere på Badevej.
Til Lodbergsvej leverede vi 5 stk. Tronholm bænke og plinte, 3 stk. mågebænke, 5 stk. pukkelbænke og 6 stk. URB-E affaldsbeholdere. De skaber masser af opholdsrum og er jævnt fordelt på begge sider af den lange handelsgade.

Efterfølgende er endnu en plads færdiggjort, og her er opstillet 2 stk. Tronholm bordbænkssæt, 4 stk. Plato plantekummer og nogle URB-E affaldsbeholdere – alt lakeret i den samme lækre cortenfarve, som er brugt på produkterne på Lodbergsvej.

Vi er stolte af at være en del af dette projekt og ønsker Søndervig al held og lykke med byfornyelsen.

Vælg serie
Vælg område
Vælg kategori