SØBORG Overdækning

Enkelt og stringent overdækning, der kan fungere som cykeloverdækning eller miljøskur.

Produktbeskrivelse

SØBORG er en enkel og stilren overdækning, der kombinerer funktionalitet med et let arkitektonisk udtryk. Den kan anvendes både som cykeloverdækning og som miljøskur – og tilpasses nemt, så den matcher omgivelsernes behov og æstetik.

Overdækningen er beklædt med lodretstående stave, der flugter med tagets overkant og danner en rolig og harmonisk afslutning. Beklædningen kan udføres i en række forskellige materialer – eksempelvis mahogni, Linax eller genanvendt plast, afhængigt af det ønskede udtryk og vedligeholdelsesbehov.

Taget har en karakteristisk hvælvet form, som ikke blot giver overdækningen et elegant udtryk, men også gør det muligt at spænde over større bredder – uden behov for støttesøjler i midten. Det skaber åbne og tilgængelige forhold under overdækningen og giver fleksibilitet i indretningen. Taget udføres som standard i transparente kanalplader, som lader dagslyset strømme ind og skaber et lyst og venligt rum under overdækningen.

SØBORG er konstrueret med indvendig afvanding, hvilket betyder, at regnvandet ledes diskret gennem stolperne og ned til terræn – helt uden synlige tagrender eller nedløbsrør.

Overdækningen kan udstyres med cykelstativer, døre, belysning eller andet udstyr, så den kan tilpasses både funktionelt og visuelt til sit formål. Det gør SØBORG til en fleksibel løsning, der passer ind i både byrum, ved institutioner eller på virksomhedsarealer.

Tekniske specifikationer

MaterialeEV plast, Galvaniseret stål, Nordisk træ
DimensionerEfter ønske
Indvendig højde min. 2.100 mm
TilvalgCykelparkering, Dør, Ekstra højde, Integreret LED-lys, Pulverlakering

Send forespørgsel

Har du spørgsmål til produkterne?

Almind Torv, Almind
Oval overdækning med inventar til byens nye samlingspunkt.
Aktivitetspladsen, Nordhavn
Et nyt byrum under metrohøjbanen ved Orientkaj Station.
Lynghøjskolen, Roskilde
Specialtilpasset bænk i corten og Kebony til skolegården.
Frederiksborg Gymnasium og HF, Hillerød
Samlingssted i første parket til søen.
Heerups Have, Esbjerg
I hjertet af Esbjerg omkranses det gamle bøgetræ af en kæmpe cirkelbænk
Justensens Plæne, Randers
Det naturskønne område ved åen har i 2024 fået en større opgradering
Idræts- og Kulturparken, Skive
Som en del af BigBlue projektet, er Idræts- og Kulturparken i Skive blevet fornyet
Brøndby Strand Kirke
Specialdesignet bænk til rekreativt område.
Sankt Annæ Gymnasium, København
Cirkelbænke foran gymnasiets flotte nye musikhus
Amager Strandpark, København
Inkluderende bordbænksæt på Amager Strandpark
H. C. Andersens Hus, Odense
Affaldsbeholdere og specialtilpassede bænke lavet til H.C Andersens Hus,
Onsala Kirkegård
Udvidelse af Onsala kirkegård med mindelunde og en større ceremoni- og mindeplads.
Vælg serie
Vælg område
Vælg kategori